Team Solrøds medlemmer var indbudt til Streetfodbold-arrangement

Team Solrøds medlemmer var indbudt til Streetfodbold-arrangement

Team Solrøds medlemmer var indbudt til Streetfodbold-arrangement onsdag d. 5. september 2018.

Team Solrøds formand Niels Hörup og formanden for Foreningen Streetfodbold og Kultur Kenneth Gomez Øverup bød velkommen, inden kampene blev sparket i gang mens bassen pumpede fra det obligatoriske musikanlæg.

Foreningens unge viste vejen for hvordan Streetfodbold skal spilles, og da Team Solrød Allstars blev sluppet løs i Buret bag Uglegårdsskolen, blev der blot skruet ekstra op for tempoet. Allstars og de unge leverede varen i form af deltaljer af høj teknisk kvalitet, og ikke mindst en holdånd der var forbilledlig.

Formand Niels Hörup trak efter kampene en overraskelse ud af ærmet og tildelte på vegne af Team Solrød, Team Solrød Prisen 2018 til den, noget overraskede Kenneth Øverup, for hans stærke indsats med skabe muligheder for de unge i Solrød. i sin tale til prismodtageren lagde Niels vægt på Kenneths evne til at flytte idrætten ud i nye rammer, og til at fange de trends som idrætten også indeholder.

Endnu engang stort tillykke til Kenneth med prisen.

Foto af Nielle

 

Leave a reply