Støtte til fire lokale foreninger.
Team Solrøds Støttefond uddeler denne gang midler til fire lokale foreninger. Havdrup Gymnastikforening tildeles 10.000 kr. til at afvikle foredrag og workshop med DGI’s Verdenshold for foreningens springgymnaster. Solrød ’Comets’ Basketball støttes med 27.000 kr. til spiller- og træningsdragter til klubbens U17/19 hold. Solrød Gymnastikforening støttes med op til 10.000 kr. til dækning af udgifter til sommercamp på Sorø Idrætsefterskole. Derudover støttes spejderne Ulvemose Gruppe Solrød med 49.500 kr. til indkøb af udstyr til afvikling af gå- og lejraktiviteter. Et stort tak for ansøgningerne og tillykke til alle foreningerne.