team solrød
PRISEN

TS_Prisen_2017

2017 | Rikke og Henrik Sandberg

Team Solrød Prisen i 2017 gik til ægteparret Rikke og Henrik Sandberg fra Solrød Comets.

Henrik og Rikke blev valgt, fordi vi ønsker at hædre dem, der står udenfor rampelyset, men som er med til at få dagligdagen i klubberne og foreningsarbejdet til at fungere – ingen ildsjæle kan være ildsjæle uden familiens opbakning. Derfor er det en helt særlig glæde, at vi i år kan gøre hædersprisen til en “familiepris”.

Både Rikke og Henrik gør en kæmpe indsats i det daglige, og de har begge i høj grad været med til at præge udviklingen af basketball i Solrød Kommune. Henrik har desuden støttet idrætten i Solrød Kommune gennem Folkeoplysningsudvalget i 10 år og Solrød Idræts Union i 13 år.

Rikke og Henrik er to personer, der om noget har stået som foreningernes kvinde og mand og de er samtidig to ildsjæle. Henrik er fantastisk til at skabe de gode idéer, han har altid mange bolde i luften og er god til at få sat initiativerne i gang. Rikke er den, der kan få dem gennemført og afsluttet.

Rikke og Henrik har en særlig evne til at håndtere børn og unge. Og begge forstår at holde fast i teenagerne, hvor andre mister dem. I Solrød Comets får børn og unge selvtillid og det skyldes i høj grad Rikke og Henrik. De har også begge det brede sigte i idrætten for øje. Børn skal introduceres til mange idrætsgrene, en specialisering kan ske senere – det har vi ofte hørt Henrik sige.

Men dermed ikke sagt, at der ikke også skal ske talentudvikling. Henrik har trænet en af de kendte danske basketballspillere, Mikkel Langager, som har spillet professionelt i de helt store klubber i udlandet. De to går mere end 30 år tilbage og Mikkel Langager fortæller, at Henrik Sandberg altid har været dedikeret til basketballsporten.

“På det nationale plan har Henrik støttet basketballen og ikke mindst i forhold til min egen karriere har han stået som en central person og drivkraft”, fortæller Mikkel Langager.

Vi ønsker Rikke og Henrik Sandager tillykke med prisen!

 

2021 | December| Havdrup Petanque Klub

Søndag den 12. december overraskede vi Havdrup Petanque Klub i deres klubhus ved Havdrup Idrætscenter. Foreningen kendte ikke til anledningen, men glæden var stor, da

2020 | December| Solrød Billard Klub

Overraskede og stolte repræsentanter for Solrød Billard Klubs bestyrelse modtog d. 21. december 2020 årets Team Solrød Pris. I sin tale til Solrød Billard Klub,

2018 | Kenneth Gomez

Team Solrød Prisen 2018 blev givet til en person, som med sin indsats har været med til at skabe: – Nye muligheder for dem ikke

2016 | Felix Ramø

Felix Ramø får prisen for at have været en bærende drivkraft i forhold til at fremme og udvikle karatesporten i Solrød Kommune. En sport, som

2015 | Lars Kongsmark

Lars Kongsmark får prisen for gennem sit cirka 10-årige formandskab i klubben at have været en medvirkende årsag til, at Solrød Gymnastikforening har udviklet sig

2014 | Peter Christensen

Valget faldt på Peter Christensen, ”Kridt”-Peter, som har været tilknyttet Solrød FC gennem hele 60 år, hvilket også blev fejret på dagen i forbindelse med

2012 | Betina Steneman

Valget faldt på Betina Steneman, som gennem sin imponerende arbejdskraft og stædighed er og har været en væsentlig årsag til, at gymnastikforeningen er gået frem

2011 | Preben Nørgaard

Preben Nørgaard kom til som ungdomstræner i Solrød Strandbadmintonklub i sæsonen1 994-95. Prebens vision var at klubben på sigt skulle spille i den højeste landsdækkende