Søndag den 12. december overraskede vi Havdrup Petanque Klub i deres klubhus ved Havdrup Idrætscenter. Foreningen kendte ikke til anledningen, men glæden var stor, da vi udnyttede foreningens julearrangement til at tildele Team Solrød Prisen 2021 til Havdrup Petanque Klub.
Team Solrød var repræsenteret ved formand Niels Hörup og næstformand Mark Abildhauge. Valget af Havdrup Petanque Klub som årets modtager af Team Solrød Prisen, begrundede formanden med:
“I er en forening af ildsjæle, der er fantastiske til at omsætte jeres ideer til udvikling. Den ild der brænder i Jer, har I, igennem mange år, formået at omsætte til oplevelser for jeres medlemmer. Derfor er valget fortjent faldet på Havdrup Petanque Klub som modtager af Team Solrød Prisen i 2021.”
Med prisen følger 10.000 kr.
Stort tillykke til Havdrup Petanque Klub
På billedet ses formanden for Havdrup Petanque Poul Svenssen (i midten), flankeret af Mark Abildhauge (til venstre) og Niels Hörup (til højre).