Team Solrød Prisen 2018 blev givet til en person, som med sin indsats har været med til at skabe:
– Nye muligheder for dem ikke altid har haft et sted at udøve netop deres sport
– som med sit store hjerte og stærke indsats har grebet de muligheder og trends som idrætten også indeholder
– som ser mulighederne i de unges ideer og bruger de rammer, som han finder til at udvikle tiltag i
– som har været med til at flytte sporten ud af de traditionelle arenaer, og over i de rammer som vi andre ikke nødvendigvis ser – men som alligevel er der
– Han kommer oprindeligt langvejs fra, men vi er stolte af, at han har placeret sine fødder i vores kommune.
I 2018 går prisen derfor til Kenneth Gomez Øverup for hans store indsats med at skabe plads til gadeidrætten og for at skabe det sammenhold, der skal til, når et fællesskab skal forankres.